EN HISTORIE OM ALDRIG AT STÅ STILLE

I over 150 år har Blundstone været en virksomhed, der altid er på farten, altid er i udvikling. Sådan har det været, siden John Blundstone begyndte at lave fodtøj, der kunne modstå de brostensbelagte gader, den barske landbrugsjord, samt danse- og fabriksgulve i Hobart, Tasmanien, i 1870.

Og ligesom vores ø-hjem har ændret sig meget siden 1870, har vores forretning også udviklet sig, men vores etos forbliver det samme. Vores forpligtelse til kvalitet og innovation har udstået Den Store Depression, begge verdenskrige og et stadigt skiftende modelandskab - fra de svingende 60'ere til 90'er-grunge til festivalmode i 2000'erne.

Vores støvler har været båret af australske soldater, på Everest-ekspeditionsfolk, fodboldspillere, fabriksarbejdere, landmænd og politimænd og -kvinder. Vi har været båret af kunstnere, musikere, kokke, stepdansere og olympiske atleter mens de udfoldede deres kunst. Vores udvalg af børnestøvler har inspireret en ny generation af Blundstone-brugere til at hoppe i vandpytter på regnfulde eftermiddage.

Vores historie og hjem er fortsat en kilde til inspiration - men det er de mennesker, der bærer vores støvler, der virkelig inspirerer os.

1800-tallet

En ydmyg begyndelse

Vores historie begynder, da familien Blundstone ankommer til Hobart i 1850'erne, efter en 93-dages bådrejse fra England. John Blundstone and Sons bliver grundlagt i 1870. Blundstone begyndte at importere støvler fra England, før de lavede støvler af lokalt fremstillet læder.

Et afgørende øjeblik for Blundstone bliver da produkterne kommer på den internationale udstilling i Hobart i 1894, hvor støvlerne anses for at være 'exceptionelle', 'overordentlig godt lavet' og 'uden sammenligning' – alt sammen tegn på, at der er spændende ting i vente for Blundstone.

1900-tallet

Fodaftrykket sættes

Varemærket Blundstone ændres til at inkludere ordet Tasmanien.

En moderne skofabrik bliver bygget i det centrale Hobart, og fabrikken producerer 2.000 par støvler og sko om ugen.

Da 1. Verdenskrig bryder ud, er Blundstone en af ​​20 producenter, der har fået kontrakt om at fremstille støvler til de australske tropper.

1930erne

En overgangsperiode

Blundstone købes af familien Cuthbertson, som er en familie synonymt med kvalitetsfodtøj og lædergarvning.

Det originale firmanavn bibeholdes, på grund af det renommé om kvalitet og pålidelighed, som brandet har opbygget.

Cuthbertsons er stadig ejere den dag i dag.

1940erne

Krig og fred

Blundstone leverer en halv million par støvler til den australske hær under Anden Verdenskrig, inklusiv støvler der var lavet til junglen, som blev båret på den nu berygtede Kokoda Track.

Disse støvler er så eftertragtede hos de amerikanske soldater, at de får byttet deres egne støvler ud med Blundstones.

Dette army-design danner grundlaget for Blundstones fremtidige arbejdsstøvler.

1950erne

Arbejdsstøvlens opstandelse

Efter krigen er Blundstone førende på markedet med sin banebrydende sålteknologi, og rygtet om vores design og kvalitet begynder at brede sig.

Vores Campbell Street-fabrik bliver snart oversvømmet med anmodninger om specialfremstillede arbejdsstøvler, der skal kunne modstå de mest ekstreme forhold.

Mod slutningen af ​​1950'erne producerer Blundstone op til 200 par støvler om dagen, under ledelse af administrerende direktør, Harold Cuthbertson.

1960erne

Et ikon er født

I 1960'erne, mere end 90 år efter virksomheden blev grundlagt, står Blundstone som Tasmaniens mest fremtrædende producent af fodtøj. Dette er den æra, hvor vores nu ikoniske #500-serie bliver til.

Disse støvler er ægte originaler. Såldesignet har med tiden udviklet sig til at inkorporere ny teknologi, men det overordnede design af vores karakteristiske Chelsea-støvler med pull-up tab fortsætter med at definere os.

Model #500 har siden solgt mere end 25 millioner par globalt, og har vist sig at være et hit hos både arbejdere, eventyrere og kreative.

1970erne

Skalering af nye højder

I slutningen af ​​1970'erne når Blundstone bogstaveligt talt nye højder. Vores støvler er på fødderne af en australsk ekspedition til Everest, hvor de nepalesiske Sherpaer elsker dem så højt, at de beder om (og modtager) dem som afskedsgaver.

Papua dukker op som et udviklingsmarked, hvilket åbner op for nye veje til stillehavslande som Fiji, Samoa og Salomonøerne.

Vi indgår et partnerskab med CSIRO for at udforske nye teknologier og produktionsprocesser.

Årtiet slutter med en australsk designpris for vores serie af sikkerhedsstøvler, som for første gang nogensinde tildeles en fodtøjsproducent.

1980erne

Blundstone på farten

Administrerende direktør Sir Harold Cuthbertson bliver slået til ridder for sin tjeneste til industrien og samfundet, mens efterspørgslen på støvlerne skaber behov for at udvide fabrikskapaciteten. 

Vores fabrik er flyttet til Moonah i Hobart; vi etablerer en fabrik i Auckland, New Zealand; og gummistøvler slutter sig nu til vores voksende serie af produkter. I midten af ​​1980'erne åbner eksporten til Europa op for første gang, og vi modtager en australsk eksportpris i 1986, der anerkender forholdet til Stillehavslandene og New Zealand.

1990erne

Vores sortiment bliver vist frem

Et samarbejde med Sydney Dance Companys Tap Dogs produktion afslutter et årti, hvor vi spredte vores kunstneriske vinger.

Vores sortiment udvides til igen at omfatte Blundstone-støvler til børn og en række sikkerhedsfodtøj til kvinder, en anerkendelse af deres plads i industrien.

I slutningen af ​​1990'erne sælges Blundstone i 22 lande verden over.

2000erne

En million støvler og mere til

Æraen starter med et brag, da vi er på fødderne af ​​de dygtige dansere fra Tap Dogs, ved åbningsceremonien af de olympiske lege i Sydney i 2000.

Kort efter lancerer vi vores første støvle med snørebånd - Mountain Master vandrestøvler. Perfekt til globetrottere – de kommer med deres helt egen Lonely Planet-guide.

I midten af ​​2000'erne producerer Blundstone en million par støvler årligt fra sin Hobart-fabrik.

I løbet af dette årti, sker der store ændringer i forbrugernes valg, den globale forsyningskæde, samt i de internationale handelsaftaler, hvilket giver grobund for en ny retning for Blundstone. Dette bevirker at produktionen af ​​vores støvler udvides internationalt.

I dag fremstilles vores produkter seks forskellige steder rundt om i verden, inklusiv i Hobart.

2010erne

Nye horisonter

Vores internationale eksponering fortsætter, med vores australske atleter, der stolt bærer vores støvler fra Dress serien ved vinter-OL i Sochi i 2014.

Et år senere vinder vi en anden eftertragtet australsk designpris, denne gang for #980 minestøvlen. Vi beviser, at godt design og arbejdstøj ikke udelukker hinanden. Disse støvler er krediteret for fundamentalt at have ændret den måde, minestøvler fremstilles på.

2020erne

150 år med Blundstone

I dag er Blundstone støvler elsket over hele verden, af ​unge som gamle, og bliver brugt både til arbejde og til leg.

Virksomheden er stadig stolt familieejet og har hovedkontor i Tasmanien. Herfra fortsætter vi med at vokse, og sætte vores fodaftryk hele vejen fra verdens ende.

Og selvom vores støvler ikke vil ændre verden, kan de mennesker, der bærer dem måske.

 

DETTE ER HISTORIEN OM BLUNDSTONE